Tidevandet & Mandø

Vejen til Mandø

Vejen til Mandø oversvømmes 2 gange i døgnet af tidevandet. Derfor har vores Traktorbusser nogle køretider der passer med lavvande. Ved at kende tidevandet kan både fastboere og gæster kommer til og fra øen på en daglig basis. 
I privatbil skal vandstanden gerne være ca. 30 cm eller mindre. Da det er saltvand der oversvømmer vejen, kører vi stille og roligt på vejen så vi beskytter vores køretøjer mod rust. Vi vasker også traktorne efter hver køretur.

Vi oplever nogle få gange at vi ikke kan køre på grund and vind og vejr, men som oftes holder vores køreplaner stik. 

Du kan tjekke tidevandet ved Ribe Kammersluse på DMI's hjemmeside hvis I overvejer et besøg eller bare gerne vil se hvordan vandstanden ændrer sig. Ellers kan I læse mere om lavvande og højvande på Kystdirektoratets hjemmeside.
Hvis I er i området kan I også besøge Vadehavscentret for et fascinerende indblik i havets stigende og faldende historie. 

 

Vi ses på til en køretur over Vadehavet!

Hilsen Martin & Jeff Brig Hansen

Mandø ligger midt i Vadehavet og vejen dertil er derfor anderledes hver eneste dag som vandet stiger og falder
Vi kører på Låningsvejen over for det meste. Til tider kører vi på Ebbevej der er markeret ude på havbunden ved siden af vejen.